Spørgsmål og svar

Hvor unikt er mit ur fra dedegumo?

Meget unikt. Hvert ur er blevet samlet af en japansk kunsthåndværker, så du finder faktisk ikke to dedegumo-ure der er 100% ens. Der vil altid være små forskelle på selv de samme modeller, fordi urene er fremstillet i hånden af rå materialer. Dernæst bliver der simpelthen ikke fremstillet særligt mange udgaver af hvert ur. P.t. har dedegumo fire kunsthåndværkere ansat, og det giver en automatisk begrænsning i hvor mange ure, der kan produceres om dagen. Og eftersom denne shop er den eneste, der forhandler dedegumos ure uden for Asien, vil du ikke finde mange i Europa, der bærer et dedegumo-ur.

Hvorfor kan der gå 4-8 uger, før jeg modtager mit ur?

Gode ting tager tid. Alle dedegumos ure er håndlavede af uddannede kunsthåndværkere, og det tager den tid, det tager. Derfor bliver der ikke fremstillet ret mange ure af hver model, og vi har ikke mulighed for at have mange ure på lager, simpelthen fordi vi kun kan bestille relativt få ure af gangen. Har vi dit ur på lager, kan vi naturligvis sende uret med det samme, men har vi det ikke på lager, bestiller vi det hos dedegumo i Kyoto, der hver 3-4 uge sender os en fin kasse med ure (primært forudbestillinger). Har du forudbestilt et ur, sender vi uret videre til dig samme dag, så snart vi har kontrolleret, at ur og rem er som bestilt.

Hvad koster forsendelsen?

Vi tilbyder fri fragt på alle forsendelser.

Bliver uret bragt ud, eller skal jeg selv hente pakken på posthuset?

Som standard sender vi alle pakker med Post Danmark som privat pakkepost uden omdeling. Ønsker du, at din pakke bliver bragt ud, så noter “Ønsker omdeling” i feltet “Bemærkninger” under checkout. Har du andre leveringsinstrukser (f.eks. hvis du vil have sendt pakken til din arbejdsplads), kan du også notere dette under bemærkninger. Dit ur skal nok komme frem.

Kan jeg returnere mit ur, hvis jeg ikke er tilfreds?

Selvfølgelig. Du har 14 dages fuld returret, så længe ur og rem er i samme stand som ved modtagelse.

Hvilken mekanik sidder i urene?

Mekanikken i dedegumos ure er typisk kvalitets-quartz ure fra enten Miyota (bedre kendt som Citizen) eller SEIKO. Batteriet er lette at skifte i urene. Bare henvend dig til en urmager i Danmark.

dedegumo fremstiller også nogle ganske få modeller med mekanisk optræk. Disse koster cirka det tredobbelte af et almindelig dedegumo-ur, og vi forhandler dem som udgangspunkt ikke. Skulle du være interesseret i et mekanisk ur, så send os en mail på shop@dedegumo.dk.

Er mit ur vandtæt?

dedegumos ure tåler fint almindelig regnvejr. Tag dog dit ur af, når du går i bad eller har tænkt dig at svømme eller dykke, for det har hverken ur eller læderrem godt af – og reklamationsretten dækker ikke, hvis du har udsat dit stakkels ur for så store mængder vand.

Skal jeg trække uret op?

Nej. dedegumos ure kører på ganske almindelige batterier, du kan få skiftet hos enhver urmager, når det på et tidspunkt ikke går mere. Easy-peasy!

Hvordan returnerer jeg en vare til jer?

Returnering af ur
Benyt gerne samme emballage, som du modtog varen i, til at sende retur. På dit posthus beder du om at returnere varen som pakke med track & trace-sporing til dedegumo v/propr, Islands Brygge 30C, 2., 2300 København S.
Du betaler som udgangspunkt selv for returforsendelse. Hvis din vare mod forventning har en defekt, så kontakt os først på shop@dedegumo.dk. Så betaler vi naturligvis for forsendelsen.

Returnering af rem
Ønsker du kun at returnere en rem, så benyt en bobbelkuvert til at sende retur i. Du kan vælge to måder at sende kuverten på:

1) Med alm. post til: dedegumo v/propr, Islands Brygge 30C, 2., 2300 København S. Bemærk, at bliver posten væk undervejs, er det afsenders – altså dit ansvar.

2) Som rekommanderet brev til: dedegumo v/propr, Islands Brygge 30C, 2., 2300 København S. I så fald bærer Post Danmark ansvaret for, at brevet kommer frem.

Husk, at du altid kan sende os en mail på shop@dedegumo.dk eller ringe på 65711300 i vores åbningstid, hvis du har spørgsmål i forhold til returnering af et produkt.

Hvor kan jeg ellers købe dedegumos ure?

P.t. kan du udelukkende købe dedegumos ure i Asien (primært i Japan) – og så i denne webshop, som er den eneste butik udenfor Asien, der forhandler dedegumos ure. Bemærk i øvrigt, at vi er de eneste, der kan tilbyde dedegumos ure med 24 måneders reklamations- og 14 dages fortrydelsesret. Ure købt i Japan er dækket af japansk 12 mdr. garanti – og udelukkende i Japan.